Endelave, en spændende Ø i Kattegat.
I kører til Skjold lejer tandemer, eller alm. cykler, reserver venligst på tlf. 40 71 42 88.
I cykler nu 9 km. på en snoet og hyggelig sognevej til Snaptun. Der ligger en dejlig lille havn hvor færgen går fra Snaptun til Endelave. De fleste dage er der 2 afgange fra Snaptun, forhør nærmere ved Endelave færgefart tlf. 75 68 91 75. Overfarten tager 55 minutter.
Øen er 9 km lang og 2,5 km bred. Udover en skøn natur og strand er der lægeurtehave, vævestue, galleri, Kro, købmand, økologisk gårdbutik, flyveplads m.m..
Sejlplan og brochure kan bestilles hos Horsens Turistbureau på 75 60 21 20.